23948sdkhjf

Scanhugger i Ikast går konkurs

Den midtjyske industrigruppe JW-Group krakker og tager maskinleverandøren Scanhugger med i faldet.
Et tab i søsterselskabet JW Engineering har trukket stikket ud for hele JW-Group i Ikast, som består af syv søsterselskaber med 70 ansatte.

Det meddeler virksomhedsgruppens stifter John Winther onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er det også slut for Scanhugger, som leverer maskinløsninger til træindustrien. Scanhugger kom ud af 2013 med et underskud på en halv million kroner og en negativ egenkapital på godt trekvart million kroner.

JW-Gropus stifter, som har drevet virksomheden i 20 år, har ikke ønsket at uddybe omstændighederne, men han udtaler i pressemeddelelsen, at han håber at kunne redde søsterselskabet JW Industri, som i de senere år har givet overskud.

Det er ikke første gang, at Scanhugger går konkurs. I december 2009 gik det forrige Scanhugger-selskab i Ringkøbing konkurs. JW-Group købte konkursboet og videreførte det under navnet Scanhugger 2010 ApS.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078