23948sdkhjf

VM Plastvinduer & Døre køber op i konkursbo

Silkeborg-virksomheden har overtaget telefoner, e-mails og hjemmeside fra det tidligere Panorama Vinduer A/S, som gik konkurs i efteråret.
Når kunder i det nu lukkede Panorama Vinduer ringer til virksomheden, vil de fremover blive stillet videre til VM Plastvinduer & Døre.

Den lille vinduesfabrik i Silkeborg har netop indgået aftale med konkursboet om at overtage telefoner, e-mails og hjemmeside fra det noget større Panorama Vinduer og Døre, som tilbage i september gik konkurs for anden gang.

- Vi har eksisteret i mange år og ved, at kunder kan blive rådvilde, når en producent lukker. Vi har allerede hjulpet mange kunder, som ikke ved, hvor de kan få hjælp, siger Dennis Raahauge-Laursen fra VM Plastvinduer & Døre til Wood Supply.

Han forklarer, at det har ligget Panoramas tidligere ejer på sinde at give de tidligere kunder en mulighed for at få service. Og da de to virksomheder har en del komplementære produkter, åbner denne aftale en mulighed for at anskaffe reservedele og supplerende produkter.

- Og så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at vi håber på, at nogle af Panoramas gamle kunder vil kontakte os. Vi har et tilsvarende produkt til en konkurrencedygtig pris og har allerede fået flere nye kunder efter Panoramas konkurs, siger Dennis Raahauge-Laursen og tilføjer, at VM Plastvinduer & Døre i løbet af 2015 yderligere vil sende en række energi- og sikkerhedsoptimerede vinduer på markedet.

Han understreger, at VM Plastvinduer ikke overtager garantiforpligtelserne fra Panorama Vinduer A/S.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063