23948sdkhjf

Wallpaper-pris til Carl Hansen & Søn

Wallpaper Magazine har hædret Metropolitan Stolen med en Wallpaper Design Award 2015.
Carl Hansen & Søn relancerede sidste år Metropolitan Stolen, der blev designet af duoen Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen i 1949.

Nu har stolen fået et af den internationale designbranches mere markante kvalitetsstempler. Det er det britiske Wallpaper Magazine, der har valgt at tildele Metropolitan Stolen en Wallpaper Design Award i kategorien ”Best Whisky Den”.

Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen designede omkring 300 værker, men Metropolitan Stolen betragtes som deres hovedværk. Stolen fik sit gennembrud – og efterfølgende også sit navn – ved at deltage på udstillingen The Arts of Denmark på Metropolitan Museum of Art i New York i 1960.

Carl Hansen & Søn sikrede sig eneretten til at producere Metropolitan Stolen ved overtagelsen af snedkervirksomheden Niels Roth Andersen i sommeren 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079