Corian-producent rykker ind i møbelbranchen
Dansk Interiør Design er i denne uge i Stockholm for at præsentere sin første møbelserie.
Det har dannet grundlag for design af en ny møbelserie, som lanceres på denne uges Stockholm-messe under navnet ”by lollik”. I lighed med virksomhedens øvrige produktion er den nye møbelserie udviklet med corian som kernemateriale.
- Vi har nogle dygtige møbelsnedkere og håndværkere i vores produktion, der har arbejdet med corian i mange år. De kompetencer skal vi nu også bruge i udviklingen af møbler og andre produkter, siger direktør Lars Olsen om den nye satsning, der skal sikre vækst og adgang til nye markeder.
Først Skandinavien og Tyskland
I regi af ”By lollik” vil Dansk Interiør Design udvikle kvalitetsmøbler, der skal sælges internationalt. Design og produktion vil finde sted på virksomhedens fabrik i Sakskøbing på Lolland, gerne i samarbejde med danske designere.
- I Danmark har vi mange dygtige designere, så dem vil vi meget gerne samarbejde med omkring vores produkter. I første omgang vil vi fokusere på salg til Skandinavien og Tyskland og så må vi se, hvad der følger herefter, siger produkt- og marketingchef Astrid Tronhjem.
Navnet by lollik udspringer af ordet lollik, der betyder lollænder, dvs. en person, der kommer fra Lolland. Det fortæller dermed historien om, at by lolliks produktudvikling og produktion forgår på Lolland, nærmere bestemt i Sakskøbing.
I første omgang lanceres tre barstole og en skalstol, designet af Poul Christiansen fra Komplot Design. Skalstolen vises på Snedkernes Efterårsudstillings stand (AG:50), mens barstolene vises på Duponts stand (Hal A, stand A 15:03).