23948sdkhjf

Jysk flytter ind hos Ilva i Odense

Ilva i Odense giver plads til Odenses tredie Jysk-butik på 1.600 kvadratmeter.
Den 19. marts får Odense sin tredje Jysk-butik - den flytter ind hos Ilva på Risingsvej 67.

Jysk har i forvejen to butikker i Odense, som oplever et stigende antal kunder både fra Odense og resten af Fyn – og derfor er behovet for en tredje Jysk-butik opstået.

- Vi glæder os til, at Jysk flytter ind. Det giver en god synergi, når flere butikker ligger tæt på hinanden, så vi er sikre på, at endnu flere vil lægge vejen forbi fremover, siger salgschef i Ilva René Christensen.

Hos Jysk ser man også frem til at få den tredje butik i Odense.

- Med åbningen af den nye butik er vi oppe på 98 danske butikker – så nu nærmer vi os stille og roligt en stor milepæl på 100 butikker, siger Jysks danske landechef, Bo Viktor Andersen.

Lars Larsen købte i 2013 IDdesign, der ejer møbelkæderne Ilva og Idemøbler. IDdesign har for nyligt offentliggjort et årsregnskab med et positivt resultat og melder også om en stigende tilstrømning af kunder.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095