Softline åbner showroom i København
Møbelvirksomheden fra Maribo rykker ind i hovedstaden med 380 kvadratmeter stort showroom.
det nye showroom er på 380 kvadratmeter og har adresse i Sturlasgade på Amager.
- I de flotte lokaler kan vi nu præsentere vores møbler over for både danske og internationale kunder på en central placering i København, der i forvejen tiltrækker mange designinteresserede gæster fra hele verden, siger Softline-direktør Finn H. Sørensen til Danish Furniture.
Til at bestyre det nye showroom har Softline ansat Marius Harttung som showroom manager.