23948sdkhjf

Opsving for svensk limtræ

Efterspørgslen efter limtræ er øget kraftigt i de senere år og fremtiden ser lys ud, ikke mindst for Setra Groups limtræsfabrik, hvis markedsandele vokser støt år for år.
Limtræ vinder mere og mere indpas på markedet og udkonkurrerer i vid udstrækning stålet. Hos Setra Groups limtræsfabrik i Hedemora, Långhyttan, mærker man en betydelig fremgang i markedsandelene både i Sverige, men også i udlandet, skriver Skogsland.

Kjell Lilletjernbakken, chef for limtræsfabrikken Långhyttan fortæller:

- Markedstilvæksten for limtræ i Sverige er på 10% årligt mod den årlige tilvækst i Europa, der kun ligger på 5%. I Japan, der er én af de største aftagere af svensk limtræ, vokser markedsandelen årligt med 10%.

70% af Långhyttans produktion eksporteres til Japan, Tyskland, Italien og Spanien, og man forsøger sig i øjeblikket med en leverance til Kina, men chancerne for, at Kina bliver et stort eksportmarked, er ikke store, da man ikke har de store traditioner for at bygge i træ.

Efterspørgslen i Japan skyldes blandt andet, at limtræ bedre kan modstå jordskælv end stål, samtidig med at det er stærkere end stål og beton i forhold til sin egen vægt og en hel del billigere, da stålpriserne i øjeblikket er noget højere end træpriserne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094