Systematisk overvågning af piratkopister
Foreningen Dansk Møbelindustri vil i samarbejde med Advokatfirmaet Kromann Reumert indføre systematisk overvågning af piratkopister i Danmark.
- Vi er langt fremme med planerne om en abonnementsordning for vores medlemmer i form af en overvågningstjeneste eksempelvis af hjemmesider med piratkopier. Flere detaljer kan jeg ikke røbe nu, siger adm. direktør Keld Korsager, Foreningen Dansk Møbelindustri, til Børsen.
I danmark vokser omfanget af piratkopier med lynets hast, og i dag er 10% af det samlede vareudbud kopivarer – hvilket svarer til, at der årligt er kopivarer i omløb for 14 mia. kr.