At bygge og bo med træ
Setra Trälyftet er et moderne og unikt byggesystem i træ, der giver miljøet og fremtiden en chance.
Fra den 3. juni til den 19. september kan besøgende på udstillingen TRÄ 2007 se Trälyftet – et nyt byggesystem fra Setra, der kæder byggeri og det at leve i fremtiden sammen. På udstillingen, der kan ses på Virserum Art Gallery i Sverige, fremviser en række virksomheder deres bud på, hvorledes man bygger og bor med træ.
Fordelen ved Setras byggesystem er, at energiforbruget er lavt, da lys, elektriske installationer og de mennesker, der bor i boligerne, er nok til at opvarme og holde en behagelig temperatur.
Kent Torwald, Administrerende direktør fra Setra Group fortæller om det nye træ-byggesystem:
- Med Trälyftet tilbyder vi en konkurrencedygtig og alternativ bygningsform i træ til et marked, der indtil i dag har været totalt domineret af stål og beton. Anvendelsen af træ betyder blandt andet at både miljø og mennesker er vindere.
Trälyftet er med til at vise omverdenen, hvad der er så unikt ved svensk arkitektur. Samtidig kan Trälyftet-byggeri tilpasses det omkringliggende miljø og fungere fint sammen med allerede eksisterende byggeri på grund af træets unikke karakter, der sammen med både beton, stål, glas og keramik fungerer storartet.
- Trälyftet er især velegnet til byggeri i områder med tæt byggeri og infrastruktur, da de lette træ moduler forkorter opførelsestiden, slutter Kent Torwald.
Kilde: Setra Group - www.setragroup.se