Møbelfabrik drejer nøglen om
Det familieejede Gopo Møbler i Videbæk drejer til september nøglen om efter 30 år i branchen, og 30 ansatte mister deres job.
Direktør Per Ulrik Olesen, der startede virksomheden sammen med sin far, forventer røde tal på bundlinien i det sidste regnskab. Det sker efter år med lav efterspørgsel efter fyrretræsmøbler herhjemme samt meget lave og pressede priser på andre markeder.
For få år siden var den samlede medarbejderstab det dobbelte af, hvad virksomheden i dag har ansat.