Verdensbanken ind i kampen mod ulovlig skovhugst
De massive udslip af CO-2 i forbindelse med afbrænding af træ og underskov skal stoppes. Det er især i forbindelse med skovhugst af tropisk træ til produktion af havemøbler og gulve, at problemet er størst.
Især i Indonesien sker der omfattende skovhugst af tropisk hårdt træ til produktion af møbler og gulve, og efterfølgende afbrændes store regnskovsarealer for skabe plads til beplantning af oliebærende palmetræer.
Indonesien udleder årligt 2.563 mio. tons drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer sammenlignet med USA, der er 50 gange større end Indonesien, og ”kun” udleder 5.752 mio. tons.
Verdensbanken håber, at G8-landene vil stille midler til rådighed, så landene i det tropiske regnskovsbælte tvinges til at forvalte deres naturressourcer med størst mulig omhu.