23948sdkhjf

På vej mod nyt arbejde

De 130 ansatte, der efter møbelfabrikken Astralis’ konkurs, står uden arbejde, er allerede godt på vej mod nye jobs. Tiderne er gunstige, selvom der ikke er tilsvarende træ-industrivirksomheder i området, siger repræsentant fra træindustriarbejdernes fagforening.
Møbelfabrikken Astralis, der fredag blev erklæret konkurs, havde ved tidspunktet for konkursen 130 træindustriarbejdere tilbage. For blot år tilbage havde virksomheden 650 ansatte på lønningslisten, oplyser P4.

I den sidste måned har de 130 træindustriarbejdere ikke modtaget løn, og der er efter lukningen af fabrikken ikke penge til at udbetale løn. Det er nu op til Lønmodtagernes Garantifond at sikre, at de får de penge, de har til gode.
Morten Lehmann, næstformand for træindustriarbejdernes fagforening, siger om konkursen og medarbejdernes situation:

- Det har været en omtumlet tilværelse gennem de sidste par år. Forrige lønudbetaling blev også udskudt et par dage, fordi der ikke var penge nok. Men samtidig har virksomhedens medarbejdere været der så længe, at de har håbet til det sidste på, at det nok skulle gå. Derfor er konkursen kommet som et chok.

Fagforeningen har haft møde med de ansatte og arbejder nu sammen med Jobcenter Vejen og AMU-centret på at skaffe arbejde til de mange træindustriarbejdere. Ifølge Morten Lehmann bliver det ikke noget problem, selvom der ikke findes en tilsvarende arbejdsplads i nærheden. Arbejdsmarkedet er gunstigt i øjeblikket, og der er allerede en del, der har fået nyt arbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.588