23948sdkhjf

Afliver myte om træimprægnering

Teknologisk Institut har udført en sammenlignende langtidstest mellem en række forskellige metoder til imprægnering af træ - Og den bedste behandling er superkritisk imprægneret gran også kaldet Superwood
Det har i mange år været lidt af et dogme, at træ kun er langtidsholdbart til udendørs brug, hvis det er enten tryk- eller vakuumimprægneret.

Men nu har Teknologisk Institut for Superwood foretaget en sammenlignende langtidstest mellem en række forskellige metoder til træimprægnering, og konklusionen fra Ph.D. sektionsleder Niels Morsing fra Teknologisk Institut lyder: ”Den bedste behandling af de valgte er klart superkritisk imprægneret gran”. Der blev anvendt det samme impræg-neringsmiddel til alle de testede metoder.

Superkritisk imprægneret gran kaldes også Superwood, og det er impræg-neret efter en særlig miljøvenlig metode, hvor det hverken indeholder tungmetaller eller organiske opløsningsmidler. I stedet er det imprægneret helt ind i kernen med almindelige svampedræbende fungicider.

Teknologisk Institut sammenligner i testen ubehandlet fyr og gran, trykimprægneret fyr og gran, vakuumimprægneret fyr og gran samt superkritisk imprægneret fyr og gran. Testen har indtil nu forløbet over seks år parallelt i dels et tempereret klima i Taastrup og dels et tropisk klima i Malaysia. Nedbrydningen af træ skønnes at foregå omkring fem gange hurtigere i det tropiske klima i Malaysia end i Danmark, og derfor kan testresultaterne fra Malaysia bruges til en realistisk forudsigelse om, hvordan træet vil se ud om cirka 30 år i Danmark.

Og for Superwoods vedkommende var der i Malaysia-testen, som svarer til godt 30 år i Danmark, blot tale om ”moderat angreb af råd”. Trykimprægneret og vakuumimprægneret træ var ”svært angrebet”, mens det ubehandlede fyr og gran var ”helt nedbrudt”. Generelt klarede gran sig bedre end fyr.

Superwood er nordisk gran, der er behandlet ved hjælp af en patenteret højtryksteknologi, som imprægnerer helt uden brug af tungmetaller og uden at efterlade organiske opløsningsmidler i træet. Ud over de miljømæssige fordele giver denne teknologi også en række praktiske fordele - blandt andet er træet lettere og hurtigere at arbejde med. Og da Superwood ikke indeholder tungmetaller og organiske opløsningsmidler, må det bortskaffes som ganske almindeligt brændbart affald.

Superwood har modtaget EU´s miljøpris og er en del af VKR Gruppen. Produktionen foregår i byen Hampen ved Nørre Snede, og træet forhandles landet over gennem udvalgte byggemarkeder og tømmerhandler.


Kilde: Superwood - www.superwood.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111