Bæredygtighed – en stærk dansk værdi
KLUMME: Da nyheden om Apples milliardinvestering på en mark ved Viborg slap løs, var det ikke kun til glæde for it-folk og MacBook-elskere.
Forbrugerne efterspørger i stigende grad bæredygtige produkter. Men det er en svær disciplin at arbejde med i en hektisk branche med højt tempo og international produktion. Vi kan alle lære af hinanden, og selv om de forskellige brancher har deres egne spilleregler og forhold, kan der også hentes inspiration andre steder fra.
Møbler og tøj i langtidsholdbar kvalitet
Møbelvirksomhederne har stor bevidsthed om, hvad dansk design udspringer af. Ved at arbejde målrettet med materialer, kvalitet og design, skabes produkter med en lang levetid.
Mange forbrugere investerer ganske mange penge i møbler af godt design og i høj kvalitet. Det er almindeligt at købe produkter med høj kvalitet og designindhold, som jævnligt suppleres med puder, tæpper og andet let udskiftelig interiør, når hjemmet skal friskes op.
Modebranchen kan med fordel se på møbelvirksomhederne, der har mange års erfaring med det fundament, som skaber kommercielle bæredygtige produkter. Hidtil har branchens arbejde med bæredygtighed handlet mest om at optimere produktionsmetoder, udvikle miljøvenlige materialer og skabe koncepter med genbrug eller returnering af aflagt tøj, men der er strømninger, som nu sætter fokus på at forøge brugen af tøjet.
I foråret var Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning i London for at høre om forskningsprojektet Local Wisdom. Her ser man på, hvordan producenter kan skabe mere langtidsholdbart tøj og afdækker ressourcefulde måder at bruge tøjet på. Denne viden om, hvordan folk bruger deres tøj, kan skabe nye spændende muligheder for tøjbranchen, for måske er forbrugere villige til at betale mere for noget, som de kan bruge i årevis - og dermed kan produkterne blive mindre prisfølsomme.
Tal bæredygtighed på tværs af brancher
Local Wisdom sætter ’brug og smid væk-kulturen’ til vægs ved at se på udvikling af langtidsholdbart tøj, hvor en jakke f.eks. er syet med ekstra læg i ryggen, så den kan udvides, hvis brugerens figur ændrer sig - eksempelvis hvis en mand tager på i vægt.
Bæredygtighed er en mega-trend og Apple-eventyret i Viborg beviser, at det kan betale sig at investere og arbejde med området på lang sigt. Vi må forvente, at forbrugerne bliver villige til at betale ekstra for tøj, som kan bruges til flere formål – eller kan holde i årevis. Forretningsmulighederne kan være mange, for ud over designernes evne til at skabe tøj, der varer hele livet, hørte vi i London også om at designe deletøj, hvor flere skiftes til at bruge tøjet, uden at det nødvendigvis har en fast ejer.
Et eksempel på ”shared economy” fra møbelbranchen er, at man i flere landes storbyer ikke ejer sine møbler, men lejer dem som en del af en lejebolig eller på en lejecentral for møbler. Det er lidt i tråd med en klumme jeg har skrevet i en anden sammenhæng, hvor jeg foreslog en forretningside med at udleje udemøbler. Når sæsonen er færdig, kan virksomheden hente møblerne, behandle dem med olie etc. og sørge for opbevaring indtil forårssæsonen starter igen.
Møbelbranchen har i mange år kigget på modebranchens formåen – at udvikle helt nye kollektioner så ofte og hurtige ekspres-kollektioner i sæsonen. Men processer omkring møbler er ofte lange og tunge, og tendenser kan derfor være svære at følge op på. Alligevel tror jeg på, at der er et væld af gode grunde til at kigge på hinanden.
Vi inviterer til, at modevirksomheder og møbelvirksomheder kan få en god fælles snak om, hvordan de arbejder med bæredygtighed. Der kan være værdifuld inspiration at hente i andre brancher end lige sin egen.
