23948sdkhjf

Fyrretræsmøbler på vej ud

Møbler af fyrretræ, der i 1980’erne havde deres store opsving, er i disse dage på vej ud af de danske hjem. Danskerne foretrækker andre træsorter.
Store prisstigninger på massivt træ har medført en nedtur for de klassiske og billige fyrretræsmøbler, samtidig med at danskerne har fået øjnene op for andre – og mere eksotiske – træsorter. Det oplyser EpN.

For blot 10 år siden udgjorde fyrretræssegmentet indenfor møbelproduktion i Danmark 45%, hvor de overlevende producenter i dag udgør godt 12-15% af de samlede danske møbelproducenter.

Keld Korsager, adm. Direktør i Foreningen Dansk Møbelindustri, mener ikke, der er tale om en krise for fyrretræsproduktionen, blot at branchen er stærkt præget af de stigende råvarepriser, der ikke uden videre kan flyttes videre til kunderne.

Derudover skal man selvfølgelig også se fyrretræsmøblernes retræte i forhold til ændret forbrugersmag og hård konkurrence fra nye EU-lande i Østeuropa.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.223