23948sdkhjf

Tak for Wegner

På det japanske designcenter Ozone i Tokyo er der i løbet af foråret og sommeren blevet afholdt mindeudstillinger og –seminar for den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner. Budskabet var ”Tak for Wegner”.
Møbelarkitekt Hans J. Wegner, der døde tidligere i år, blev særdeles populær i Japan. Derfor har det japanske designcenter Ozone i løbet af foråret og sommeren afholdt både mindeudstillinger og –seminar.

Den ene udstilling, der foregik i perioden 14. juni til 10. juli, fremviste 40 eksempler på møbelarkitektens værker, der er produceret af Carl Hansen & Søn. Udover Wegners egne møbler kunne man også se bidrag fra andre designere og arkitekter, for hvem Wegner var en stor inspirationskilde.

Den anden udstilling, der løb fra 17. maj til 17. juli, fokuserede på samarbejdet mellem Hans J. Wegner og snedkermester Ejnar Pedersen fra PP Møbler, hvorfra der vistes ca. 30 Wegner-møbler.

Den 24. juni blev der desuden afholdt et Wegner-seminar, hvor de to førende designere i Japan og Wegner-kendere Makoto Shimazaki og Noritsugu Oda holdt foredrag om Wegners design, personlighed, livsforløb og betydning for design i eftertiden.

Begge udstillinger og seminaret gik under titlen ”Thank you for Wegner”

Kilde: Foreningen Dansk Møbelindustri

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064