Konference om træstøv og helbred
Den 12. september 2007 afholdes en konference om træstøv og helbred i træ- og møbelindustrien i Skivehallerne. Fokus bliver på koncentrationen af træstøv i virksomhederne i branchen samt på arbejdsmiljøet.
Gitte Jacobsen og en række eksperter vil sætte fokus på:
- Hvilke faktorer betyder noget for udsættelsen for træstøv,
- Træstøvsprojektet i internationalt perspektiv,
- Hvad betyder projektet for en virksomhed og for Arbejdstilsynet.
Arbejdsmarkedets parter vil markere synspunkter på spørgsmålet om reduktionen af træstøv og faglig medarbejder Kjeld Sørensen fra TIB siger forud for konferencen:
- Grænseværdien på to milligram inhalerbart træstøv pr. kubikmeter luft skal sættes ned til det halve og helst til 0,5 milligram. Det er dokumenteret, at det er teknisk muligt at nedbringe mængden af støv.
Hvis du vil deltage på konferencen i Skive skal du tilmelde dig inden 31. august. Det er gratis at deltage. Tilmelding kan ske til Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Skive, Resenvej 25, 7800 Skive. Du kan også tilmelde dig på tlf. 89 27 48 52 eller via e-mail: hanne.v.pedersen@sygehusviborg.dk
Kilde: TIB