Forgyldte juletræer
Når familien Danmark om fire måneder danser rundt om juletræet, er det med al sandsynlighed et dyrt et af slagsen. Statsskovene forventer stigende priser på grund af færre træer på markedet end tidligere.
Thorkild Sørensen fra Thy Statsskovdistrikt forventer, at et juletræ i år kommer til at koste omkring 200 kr., fremgår det af P4 Midt & Vest.
Juletræsdistriktet i Thy forventer at sælge mellem 12.000 og 15.000 træer i år, mens salget sidste år var helt oppe på 25.000. Alle træerne fra Thy går til eksport.
Kilde: P4 Midt & Vest.