Ny sofakollektion fra Flexibo og Dan Ihreborn
Den eksklusive danske sofakollektion Legend er et levende bevis på at design og kunst efterhånden flyder mere og mere sammen. Den svenske designer Dan Ihreborn har sammen med møbelhuset Flexibo skabt den nye sofakollektion, der rummer alt det bedste fra østens filosofi og moderne skandinavisk design.
Hos Sam Chen skabes alt ud fra principperne i Feng Shui. Det usædvanlige og innovative samarbejde har gennem Dan Ihreborns streg skabt en stil, der er luksuriøs på en nonchalant og skødesløs måde, og de elegante sofaers indbydende udtryk hænger i høj grad sammen med møblernes meget anderledes og intuitive dimensioner. Næsten som mødet mellem øst og vest er synliggjort gennem farve, form og tilknyttede funktioner, der kun er begrænset af fantasien.
Dan Ihreborns kendetegn er tidløshed eller formkvalitet, som han selv foretrækker at kalde det. Møbler skal påvirke mennesker positivt, mener designeren, som i Legend-kollektionen har skabt møbler, der giver spænding hele kompasset rundt og derfor også hører hjemme midt i rummet som skulpturer. De er ganske enkelt skabt til at blive betragtet fra alle sider og hver gang give nye oplevelser. Balance er nøgleordet, siger Dan Ihreborn til QXO Luksus & Liebhaveri.
Dan Ihreborn er trådt et afgørende skridt ind fremtiden i designet af Legend og forbinder her udsøgt moderne europæisk stil med helt usædvanlige designs. Her har både de flydende linjer og den knivskarpe geometri klare referencer til Feng Shui.
I Legend kollektionen ses både de flydende linjer og den knivskarpe geometri – alt har klare referencer til Feng Shui.
Se møblerne på Flexibos hjemmeside
Kilde: QXO - Luksus & Liebhaveri