Savklingerne gløder hos Serup Træ
Savværket Serup Træ, der ligger i Øster Vedsted ved Ribe, er efterhånden ved at være eneste savværk i miles omkreds, og det giver travlhed. Nu påtænker ejeren af Serup Træ at opstarte endnu et savværk.
Der blev tændt for klingerne på Serup Træ i fjor, og siden er en lang række savværker lukket. Derfor er savværket nu nærmest det eneste i miles omkreds.
- Derfor overvejer vi at starte det andet savværk op, så vi kan levere til kunderne, fortæller Søren Serup Jensen og tilføjer:
- Det har været helt vildt. Og priserne er steget meget på grund af byggeboomet, og fordi der er færre savværker, fortæller Søren Serup Jensen, som også har investeret i nye maskiner, der kan lave profilerede lister.
Søren Serup Jensen har to fastansatte på savværket.
Kilde: Jyskevestkysten