23948sdkhjf

DI: Myndigheder kan spare millioner med ny udbudslov

Med den nye lov i hånden bør kommuner og regioner i højere grad sende flere opgaver i udbud, mener Dansk Industri.
Regeringen fremsatte onsdag sit forslag til en ny udbudslov, som skal gøre det lettere for landets kommuner at sende opgaver i udbud.

Den nye lov vil betyde, at kommunerne fremover kan dele opgaverne ud i mindre bidder, så også små virksomheder kan byde ind på dem. Desuden får kommunerne bedre muligheder for at forhandle med hver enkelt virksomhed om opgaven.

- Regeringen peger selv på, at udbudsloven giver mulighed for, at det offentlige kan spare op mod en milliard kroner. Det kræver dog, at kommunerne, regionerne og de statslige institutioner nu bruger de nye muligheder i den nye lov og skærer ned på tunge proceskrav, særligt for de mindre indkøb, siger branchedirektør i DI, Mette Rose Skaksen.

Hun og DI håber nu, at loven bliver vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.

- Men vi ser dog gerne, at regeringen genindfører et måltal for konkurrenceudsættelsen af de offentlige opgaver, siger Mette Rose Skaksen og henviser til, at et måltal på 42 pct. eksempelvis giver en besparelse på mere end fire milliarder kroner.

Læs mere om forslaget på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078