23948sdkhjf

Poggenpohl lancerer Porsche-køkken

Poggenpohl har endelig løftet sløret for det længe ventede Porsche Design Køkken – bedre kendt som ”Køkkenet til mænd”. To års udvikling ligger bag, og resultatet er et minimalistisk køkken i aluminium, glas og eg.
Den 13. september 2007 løftede Poggenpohl og Porsche Design sløret for det nye køkken til mænd – Porsche Design Køkken.

Køkkenet er en kombination af glas, aluminium og eg – en kombination, der giver et interessant dynamisk samspil mellem menneskeskabte materialer og naturens materialer.

- Malet glas på fronterne, overflader og som indbyggede anordninger til fladskærms-tv og kaffemaskiner
- Brugen af aluminium, der er typisk for Porshes design
- Integreret lys og grebsløse fronter med automatisk lukkefunktion.
Altsammen er med til at skabe en ren og minimalistisk fornemmelse i køkkenet.

- Dette køkken og samarbejdet mellem Porsche Design og Poggenpohl skal ses som en milepæl i vores virksomhedshistorie. Det viser, at man i et succesfuldt samarbejde bliver mere modig og presser sig selv længere, end man selv troede var muligt, siger Elmar Duffner, adm. direktør fra Poggenpohl.

Selvom køkkenet er lanceret som køkkenet for mænd, er hverken Poggenpohl eller Porsche Design i tvivl om, at kvinder også vil sætte pris på stilen, funktionaliteten og detaljerne i køkkenet.

Poggenpohl Porsche Design Køkken vil gå i produktion i løbet af foråret 2008.

Kilde: Nobia

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064