Kapitalindsprøjtning til Ilva
Møbelkæden Ilva får en kapitalindsprøjtning af sin islandske ejer Rumfatalagerinn. En skuffende omsætning og et fejlslagent ekspansionseventyr i England har sendt møbelkæden i knæ.
Ilva kunne i denne uge fremvise en årsrapport, hvor omsætningen i de tre butikker i Ishøj, Lyngby og Århus er faldet med 50 mio. kr. Ledelsen betegner årets resultat for utilfredsstillende.
De 250 mio. kr. fra Rumfatalagerinn skal blandt andet bruges til at rette op på det fejlslagne Englands-eventyr. Lykkes det, har de islandske ejere planer om nye udlandseventyr – blandt andet i Tyskland og Canada, hvor selskabet allerede har etableret andre møbelbutikker.
Kilde: Dagbladet Børsen