Ikea på spare- og investeringsridt
Ikea-koncernens nye formand melder - efter en måned på posten - om milliardinvesteringer samt en omgang med sparekniven.
Paradoksalt melder han nu om sparetider og investeringstider. Lave omkostninger er et afgørende parameter for Ikea, og derfor skal der skæres ned på det område.
Samtidig skal der investeres milliarder i nye varehuse på både eksisterende og nye markeder. Især på det indiske marked forberedes et stort fremstød, eftersom det hidtil har været ukendt territorium for koncernen.
Ikea’s varehuse er i dag at finde i 40 lande verden over, og koncernen beskæftiger 120.000 medarbejdere.
Kilde: Dagens Industri