23948sdkhjf

Biesseinside – bagom den italienske maskinproducent

En af de største producenter af maskiner til træbearbejdning, italienske Biesse, slog i uge 41 dørene op til deres store åbent hus, kaldet Biesseinside. Det store arrangement skulle være med til at give Biesses partnere muligheden for at få et indblik i maskinernes teknologiske kunnen og en helhedsforståelse og indsigt i Biesses forretningsmetoder samt i deres samarbejde med partnere.
Biesse afholdt i uge 41 et stort åbent hus, hvor koncernens partner kunne få et kig ind i den italienske maskinproducents hjerne og hjerte. Biesseinside hed arrangementet, hvor man både kunne få et indblik i maskinernes teknologiske kunnen, Biesse forretningsmetoder samt i deres samarbejde med kunder og partnere.

Biesse havde derfor valgt at invitere deres største kunder i Europa ned til Pesaro i Italien, til deres produktionsfaciliteter på over 90.000m2. I alt kom over 1000 personer til at se, hvad fremtiden byder på inden for de nyeste teknologier til træbearbejdning. I deres 3000m2 showroom blev 32 forskellige maskiner til træbearbejdning fremvist og der blev kørt over 100 forskellige demonstrationer.

Begivenheden skulle også give de inviterede muligheden for at tilegne sig den viden som Biesse besidder, via deres erfaringer, der er skabt gennem årelange samarbejder med vindues-, dør- og møbelproducenter. I Italien var der derfor arrangeret forskellige workshops til deltagerne.

Fra Danmark var Junget A/S inviteret , da de er eneleverandør af Biesse produkter i Danmark.
Junget A/S valgte at benytte lejligheden til at dele oplevelsen af et sådan stort arrangement og muligheden for at tilegne sig mere viden med deres kunder. Derfor inviterede de 40 af deres kunder til Pesaro, så de kunne få oplevelsen af at stå i hjertet af Biesse og modtage alle indtrykkene og se, hvem og hvad der står bag brandet på de kendte maskiner. For at kunderne skulle sikres den bedste oplevelse, chartede Junget A/S deres eget fly til kunderne og medarbejderne, der fløj fra Billund til Italien.

I Biesses showroom blev mange forskellige maskiner inden for CNC-bearbejdningscentre, pudsemaskiner, kantlimere, og pladesave demonstreret. Den italienske producent benyttede også lejligheden til at introducere deres nye enkeltsidet kantlimerserie Akron 400, der henvender sig til både håndværkere og til den mindre industri, eller til specialafdelingen ved de store producenter.

To maskiner, der skiller sig ud
Jørn Biehl, direktør ved Junget A/S, fremhæver to maskiner, der blev demonstreret, der skilte sig ud fra mængden i Pesaro.

Det drejer sig om CNC-bearbejdningscentret Rover S, der har værktøjsveksler, 17 spindlet borehoved og 12kW elektrospindel. ”Det utrolige er, at vi nu er kommet dertil, hvor man kan få et CNC-maskincenter af høj kvalitet for under en halv million kroner og til sådan en pris kan et CNC-maskincenter nu blive hvermandseje”, konstaterer Jørn Biehl

Den anden maskine er CNC-bearbejdningscentret Uniwin til døre og vinduer. Uniwin er enmandsbetjent og kan køre et emnelængde på op til 3800mm. Det der adskiller denne maskine fra andre i sin klasse, er det automatiserede arbejdsbord: Det hurtige set-up bliver udført i forhold til emnernes dimensioner og former. Emnerne bevæges mod faste værktøjer, mens de er fastholdte til arbejdsbordet og bearbejdningerne kan således udføres i den mest logiske rækkefølge.

Biesse & Jungets unikke samarbejde
Biesses åbent hus, var også med til at markere den åbenhed og videndeling, Biesse gerne vil have med sine partnere, for at garantere det bedste resultat. Dette støttes af, at med Biesses nye testcenter, er det nu muligt for kunder i Danmark, at enten tage derned sammen med Junget A/S, eller sende emnerne derned, så det ønskede resultat sikres, inden investeringen foretages.

- Dette er helt klart en stor fordel for os og vores kunder og dette har vi allerede gjort bl.a. sammen med vores kunde Kvist Møbler A/S, siger Erik Troue Jensen, key account manager/produktionschef, ved Junget A/S.

Kvist Møbler A/S købte en Rover Edge, som er en kombination af en CNC-fræser og en kantlimer, der påsætter en kantliste typisk på en bordplade. Maskinen blev udviklet via et samarbejde mellem Biesses to divisioner, CNC-fræser (Rover) divisionen, der årligt producerer 1600 CNC-fræser maskiner, og kantlimer divisionen Biesse Edge.

Har man lyst til at se et repræsentativt udsnit af de maskiner, der var demonstreret i Pesaro i Italien, eller drøfte sine behov for løsninger, kan man komme ind forbi et af Junget A/Ss showrooms i henholdsvis Århus og Solrød Strand.

Kilde: Junget A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.452