Ny bog gør op med Arne, Børge og Poul
En ny bog om dansk møbelkunst gør op med sværvægterne inden for dansk møbelkunst og kommer med et bud på de nulevende møbeldesignere, der kunne gå hen og vippe Arne, Poul og Børge af pinden.
- I øjeblikket er der en række unge, danske designere, som stormer frem og er ved at indtage den internationale designscene. At det netop sker nu, skyldes flere faktorer. En væsentlig grund er nok, at der i dag er flere producenter på designmarkedet, og at de i højere grad end tidligere tør satse på de unge designere, siger Christian Scherfig, adm. direktør i Dansk Design Center.
Derfor mener Christian Scherfig - ligesom folkene bag bogen - at dansk design er på vej i den rigtige retning, især hvis Danmark også i fremtiden skal være med til at markere sig på den globale design-stjernehimmel.
Men de gamle klassikere fra Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Poul Kjærholm går nok aldrig helt af mode, så de nye møbeldesignere får kamp til stregen.
Kilde: Urban