Jels Savværk med endnu et kanon-regnskab
Jels Savværk fremstiller og sælger plankegulve og kan for andet år i træk fremvise et rekord-regnskab. Det er de smukke planker i Douglas-gran og eg, der sørger for, at det over 100 år gamle Jels Savværk stadig er i fremgang.
Koncernens resultat for regnskabsåret 2006/2007 andrager 13.393.892 kr., og egenkapitalen andrager pr. 1. juni 2007 31.668.915 kr.
Savværkets aktivitet er inde i en positiv udvikling, og både aktivitetsniveau og resultat blev realiseret som forventet af ledelsen.
Koncernen forventer fortsat en positiv udvikling for det kommende regnskabsår – både i omsætning, indtjening og egenkapital.
Jels Saværk er selskabet bag Dinesen Gulve, der i dag beskæftiger godt 60 medarbejdere.
Kilde: Jels Savværk Holding ApS