Elegant fletstol fra Sika-Horsnaes
Sika-Horsnaes på Fyn udvider sin kollektion med endnu en flot og elegant stol
Mozarts kompositioner er flere hundrede år gamle ligesom opfindelsen af Lloyd-Loom-flet og stel af rattan, som stolen er bygget op om. Alligevel er holdbarheden og kvaliteten så god, at møbelhandleren sukker, mens auktionarius på de fornemmeste auktioner i London gnider sig i hænderne.
Mozart er klassisk og samtidig evig aktuel. Det klassiske Lloyd-Loom-flet består af en stålwire omviklet af rispapir på et stel af sortlakeret rattan. Det er så robust, at stellet aldrig bliver leddeløst og giver sig knirkelyde fra sig. Mozart kan holde sig i flere generationer uden tegn på ælde. Men der er nye toner i stolen Mozart. Stolen er helt med på noderne med nutidens moderne sorte farve og betræk af ægte, blød sort ko-læder.
- For 15 år siden solgte jeg kun møblerne fra Sika-Horsnaes til mennesker over 40 år. I dag appellerer møblerne i højere grad til unge mennesker, der er meget bevidste om kvalitet og lever efter tidens trend med en afslappet livsstil. De kender til møblernes høje kvalitet fra deres bedsteforældres hjem, siger Søren Ingemann, Manillahuset, der har haft kollektionerne fra Sika-Horsnaes i udstillingen i Rødovre igennem 22 år.
Kilde: Sika-Horsnaes