Kinnarps satser på in-sourcing
Efter adskillige rejser til Kina for at undersøge mulighederne for outsourcing, er kontormøbelproducenten Kinnarps endelig kommet frem til en beslutning. I stedet for at etablere produktion i Kina, investerer man nu 100 mio. kr. om året i udviklingen af produktions-faciliteter i Sverige – for på den måde at insource så meget som muligt.
Kinnarps har især investeret i automatisering af produktionsprocessen.
- Vi har af flere omgange besøgt Kina og andre lavlønslande, men er kommet frem til at vi vinder mere ved at satse herhjemme, især på lang sigt, siger produktionschef Branko Vukota fra Kinnarps.
Derfor flyttes størstedelen af Kinnarps’ produktion hjem til Kinnarps, Skillingaryd og Jönköping.
Næste store satsning er på fabrikken i Skillingaryd, hvor der produceres kontorstole. I dag kommer stoleryggene fra leverandører i Sverige, Danmark og Tyskland, men på sigt skal den produktion koncentreres i Sverige.
Kilde: NyTeknik