23948sdkhjf

Når affald bliver en konkurrencefordel

Grønne forretningsmodeller spirer frem, og i Region Midtjylland inviterer man nu 12 virksomheder med i et forløb, der skal gøre dem i stand til at designe produkter, hvor materialerne kan genbruges.
12 virksomheder i Region Midtjylland får nu muligheden for at udvikle en forretningsmodel baseret på genbrug og genanvendelse.

Med projektet ’Rethink Business – Design for Disassembly’ ønsker regionen at hjælpe virksomheder med at forbedre deres ressourceproduktivitet og -styring. Målet er at skabe konkurrencemæssige fordele i en fremtid, hvor vinderne er de virksomheder, som kan få mere ud af mindre.

- ”Design for Disassembly” betyder, at produkter designes, så de kan genanvendes, og de materialer, som produkterne er lavet af, senere kan genbruges, forklarer projektleder Henriette Melchiorsen fra Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning, som er tovholder på regionens tilbud.

Fra lineær til cirkulær økonomi
De 12 virksomheder i ’Rethink Business – Design for Disassembly’ skal hjælpes på vej i en retning, hvor grønne forretningsmodeller bliver en konkurrencefordel.

Projektet er baseret på principperne bag cirkulær økonomi, hvor tankegangen er, at alle dele af et produkt genbruges i nye produktioner. Den cirkulære økonomi er et opgør med den lineære form, hvor virksomheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som smider den ud, når den er brugt.

- Man kan tænke cirkulær økonomi ind i eksisterende forretningsgange på flere måder. For eksempel kan man arbejde med reparationer, serviceaftaler, leasingaftaler eller tilbagetagning. Skal virksomhederne overleve på længere sigt, er der behov for at tænke cirkulært og ikke lineært, siger Henriette Melchiorsen.

30 virksomheder har allerede fået hjælp
Projektet bygger videre på erfaringer fra på erfaringer fra projektet, ”Rethink Business”, som i løbet af en treårig periode hjalp 30 midtjyske virksomheder til at følge tankegangen i cirkulær økonomi og optimere forretningsgange.

Blandt deltagerne var Novopan Træindustri, som fik øjnene op for, hvordan en C2C-certificering kan forbedre kundernes værdikæde - og samtidig give virksomheden konkurrencefordele.

- Når vi først har fået tankerne bag Rethink Business ind under huden, så drifter det bare, så det bliver en integreret del af vores virksomhed. Det er sådan, vi arbejder med bæredygtighed i alle dele af vores virksomhed, fortæller Claus Bernd Høgdal fra Novopan.

Thors Design har også været med i projektet og er nu på vej med et nyt tilbud, så kunder kan leje møbler og levere dem tilbage efter brug.

Tilmeldingen til ’Rethink Business – Design for Disassembly’ er i gang og løber frem til udgangen af marts. Læs mere på www.innonetlifestyle.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125