Danske juletræer i høj kurs – i Rusland
De nyrige russere er helt vilde med dansk design og møbler – og juletræer. Juletræs- og pyntegrøntsproducent Jens Sørensen fra Grauballe har oplevet et sandt boom i salget af juletræer til Rusland.
Juletræs- og pyntegrøntsproducent Jens Sørensen fra Grauballe har en nicheproduktion og en leverance af første klasses normannsgraner til Rusland.
- For 1. klasses danske juletræer er i høj kurs i Rusland og i Moskva, og jeg ved, at en af de russere, jeg sælger juletræer til, har rigtig gode forbindelser højt oppe i det russiske system. Så hvorfor ikke også hos præsident Putin, siger Jens Sørensen, der til gengæld kan give fuldstændig garanti for, at hans juletræer i øjeblikket pynter i udstillingen hos en stor russisk BMW-forhandler.
Kilde: Midtjyllands Avis