Rekord-overskud i Biva Møbler
Biva Møbler kan efter regnskabsåret 2006/2007 fremvise et rekordoverskud på 57 mio. kr., men direktøren for møbelkæden er ikke tilfreds.
Resultatet hænger sammen med salget, der steg med 9% til 392 mio. kr. Set i lyset af at kæden har åbnet ti nye butikker i regnskabsåret, er denne stigning ikke særlige stor.
- Resultaterne vil naturligvis altid blive tyndet ud på et tidspunkt, fordi man åbner butikker i de bedste byer først. Men måske tager det blot længere tid at trænge ind i nogle af de nye byer, hvor vores produkter ikke er kendt, siger Thomas Jellum, der satser en million kroner, hver gang en ny butik åbner.
I øjeblikket er der 45 Biva-butikker, og ledelsen mener, at der er plads til yderligere 10 i Danmark. Samtidig har Thomas Jellum meget konkrete planer for Biva’s internationaliserings-strategi. Planerne er næsten på plads, men danskerne må vente lidt, før Thomas Jellum løfter sløret for den strategi.
Forventningerne til indeværende regnskabsår er, at der lægges en dæmper på væksten grundet faldet i boligsalget og de stagnerende boligpriser.
Kilde: Fyens Stiftstidende