23948sdkhjf

Den nye Runner en realitet

Kasper Salto skabte i 1997 en multifunktionsstol. Idag, 10 år senere, har stolen, Runner, fået et ansigtsløft og fremstår i et endnu mere enkelt og stilrent formsprog end tidligere. Det er Duba B8, der har fornøjelsen af at præsentere den nye, gamle stol.
Den nye Runner er nu en realitet. Stolen, der blev skabt af Kasper Salto for 10 år siden, har fået sin renæssance.

Rettighederne til den nye Runner ligger hos Duba B8, og sammen har virksomheden og designeren opfrisket stolen, så den fremstår mere stilren og i takt med tidens trends. I hovedtræk er stolens design bevaret og den symbolske ryg, der ligner et røntgenbillede af menneskets ryghvirvler, er bevaret.

- Runner har fået et facelift, og vi har koncentreret os om at give den et mere simpelt understel. Sædet er nu vinklet indad mod bagsiden for at lette stablingen, og rillerne er fjernet for at gøre stolen mere enkelt. Og så er den kommet i sort og hvid, som er to af tidens farver, siger Kasper Salto.

Stolen skal kunne anvendes bredt både i kantiner, mødelokaler, som gæstestol og stabelstol.

Kilde: Duba B8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.872