23948sdkhjf

Fabricius & Kastholm-design igen i produktion

Henrik Lange, der står bag iværksættervirksomheden Lange Production, har som mål at genoplive produktionen af danske møbelklassikere fra designer duoen Fabricius & Kastholm. Samtidig ventes virksomheden i 2008 at lancere eget møbeldesign.
Henrik Lange, manden bag virksomheden Lange Production, faldt i 2005 med et brag for Fabricius & Kastholms stol Grasshopper, men prisen på stolen (250.000 kr. på auktion) afholdt ham fra at erhverve stolen.

I stedet grundlagde han virksomheden Lange Production med det formål at genoplive produktionen af klassikerne fra designer-duoen. Derfor tog Henrik Lange i 2005 kontakt til Jørgen Kastholm, den eneste tilbageværende af de to designere. Denne overdragede licensrettighederne til Henrik Lange mod den garanti, at produktionen af hele kollektionen skulle genoptages.

Fabricius & Kastholm udviklede i årene 1966 til 1973 en møbelkollektion overvejende af stål og læder. Møblerne blev produceret i Tyskland på fabrikken Kill International, der for længst er lukket ned. I dag produceres komponenterne til møblerne hos Kills gamle underleverandør i Tyskland på originale maskiner og af de samme medarbejdere.

-Man skal være ualmindeligt nørdet, hvis man ikke betragter møblerne som ægte. Fanatikere vil måske sige, at de skal være fremstillet i Kill-perioden, men til det kan jeg kun sige, at møblerne fremstilles af de originale materialer, på de originale maskiner og af de samme medarbejdere som dengang. Mere ægte bliver det vel ikke, og det er også den reaktion, vi har mødt fra markedet, siger Henrik Lange til Erhvervsbladet.

Komponenterne til møblerne fremstilles i Tyskland, men samles og monteres på et værksted i Midtjylland. Kollektionen er i dag oppe på ni møbler og i 2008 kommer fem mere til. Samtidig lanceres i 2008 et helt nyt design, der ikke kommer fra Fabricius & Kastholms hånd.

Lange Production omsætter i dag for godt 10 mio. kr. og afsætter til 11 eksportmarkeder.

Kilde: ErhvervsBladet

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063