Teak og valnød indtager badeværelset
Der ruller en bølge af en ny type badeværelser ind over landet. Den nyeste trend er selvforkælelse og individuel stil. I takt hermed har træsorterne teak og valnød holdt deres indtog i badeværelset.
En ny tendens for badeværelset er anvendelsen af organiske materialer, og især træ er blevet populært. Både bordpladen og lågerne skal i dag være i træ. Især teak og valnød er med til at skabe et varmere og mere livligt udtryk.
- De mørke trælåger åbner op for en ny kombinationstrend, hvor materialer og kontraster får lov til at spille op mod hinanden. Når mørke og lyse låger kombineres, giver det en flot kontrast og kan være med til at give mere lethed i rummet, forklarer Niels Kjær Jensen, designer hos KVIK.
Niels Kjær Jensen har specialiseret sig i badeværelsets nye betydning, og han er ikke bange for at flytte både lænestolen, lysekronen og pejsen ind i vådrummet.
Kilde: Moebelbasen.dk