Moelven tredobler resultat
Moelven har samlet set øget driftsresultatet for 2007 med 617 mio. nkr. fra året før og satte i 2007 resultatrekord.
Koncernchef Hans Rindal i Moelven Industrier ASA glæder sig over det gode resultat.
- Vi har haft et 4. kvartal, der var langt bedre end i 2006. Dertil kommer gode markeds- og driftsforhold for alle koncernens divisioner, siger han i en pressemeddelelse.
Samtidig viser prognoser, at eventyret højst sandsynligt er ovre for denne gang, og at rekorden fra 2007 kommer til at blive stående i nogen år.
Kilde: Moelven Industrier ASA