23948sdkhjf

Den hvide bølge fra det varme syd

I de seneste år er den hvide farve skyllet ind over os på de nordlige himmelstrøg. Det er derfor helt naturligt, at årets nyhed fra Danmarks ældste kurvemøbelfabrik Sika-Horsnaes er, at alle møblerne i IN-OUT-kollektionen nu også fås i vanilla hvid.
I de seneste år er den hvide farve skyllet ind over os på de nordlige himmelstrøg. Bølgen kommer sydfra: Fra Grækenland hvor hvide huse med dybblå vinduer og døre er fremherskende. Den hvide farve er symbolet på renhed og raffinement, og matcher den elegante møbelkollektion IN-OUT godt. Det er derfor helt naturligt, at årets nyhed fra Danmarks ældste kurvemøbelfabrik Sika-Horsnaes er, at alle møblerne i IN-OUT-kollektionen nu også fås i vanilla hvid.

Nyt funktionelt tilbehør
IN-OUT-kollektionen er komplet, og årets tre nyheder i serien er alle funktionelle accessories, der kan være med til at gøre rammerne til at nyde udelivet endnu mere fuldendt.

Windbreakeren Space er løsningen, hvis du har brug for at skærme for blæsten eller naboernes nysgerrige blikke. I den heltflettede skærm er indbygget en holder til en dekorativ blomsterpotte.

Metis er en heltflettet skuffe til opbevaring af flasker, blade eller legetøj. Du kan have den stående frit eller sætte den ind i årets tredje nyhed, reolen Ozon, der har plads til to skuffer. Eller du kan bruge reolen, som den er.

Dit designede udehjem
Grænsen mellem hus og have er blevet flydende. Vi har flyttet badet, køkkenet, baren, soveværelset og møblerne ud, så vi i højere grad kan nyde udelivet. Men for at det skal være en rigtig nydelse, kræver forbrugeren i dag, at komforten og designet flytter med uden for. Det er ideen bag IN-OUT, der også sætter høj kvalitet og vejbestandighed i højsædet. Møblerne er fortrinsvis beregnet til terrassen og altanen. Men det tidløse stilrene design og komforten gør, at de lige så godt kan bruges inden døre.

Tåler al slags vejr
Lige så holdbar som trenden med den hvide farve er, ligeså holdbar er materialerne, som IN-OUT er fremstillet af. Møblerne er håndlavede af materialet Hularoâ, som tåler al slags vejr, er vedligeholdelsesfrit og miljøvenligt. Hularoâ er et kunstfiber, der holder sig pænt blot ved at blive tørret af med en fugtig klud. Møblerne knager ikke og har en overflade, der er nem at vedligeholde.

Hele stjernehimlen
IN-OUT-kollektionen har hentet sine navne fra solsystemet. Den består af:
• Saturn, spisestol med og uden armlæn
• Comet, Luna, Paris, Pluto og Venus, forskellige spisestole
• Uranus omfatter to forskellige borde i metal med granit bordplade, som stole i alle farver kan bruges til
• Jupiter/Helios spisebord er en heltflettet ramme med en bordplade af glas eller granit, der fås kvadratisk, rektangulært og rundt i fem størrelser, med to forskellige slags ben
• Mercur er navnet på sofagruppe, som består af en to-personers sofa, stole, et heltflettet sofabord og sideborde med glasplade
• Mars er en enkelt designet solseng
• Athene er navnet på stolen med god siddekomfort og hynde i flere stoffer med farver efter eget valg
• Helena, solstolen til ren afslapning
• Titan, serveringsvognen med granitplade kan tåle varme fra en bordgrill
• Pluto omfatter en heltflettet bar med barstol og en spisestol med armlæn
• Orion er lounge-serien, der består af en tre-personers heltfletttet sofa, lænestol og sidebord
• Umbriel, heltflettet solskærm
• Space er en heltflettet læskærm, nyhed i år
• Ozon er en reol, der kan bruges alle steder, nyhed i år
• Metis er en heltflettet skuffe, passer til Titan og Pluto, nyhed i år

IN-OUT-kollektionen udstilles i 2008 på Ambiente i Frankfurt fra den 8.-12. februar og på Stockholmmässan fra den 6.-10. februar.

Hele kollektionen fås i farverne sort, india brun - og i år som noget nyt også i vanilla hvid.

Se mere på www.sika-horsnaes.com

Kilde: Sika-Horsnaes

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079