23948sdkhjf

Inventarproducent fortsætter oprustning

Ordrebogen vokser hos FJ Trading, der er selskabet bag Kolon Skabssystemer og Total Inventar. Derfor investerer virksomheden nu et millionbeløb i nye maskiner.
FJ Trading A/S tog et stort skridt mod at blive landsdækkende, da virksomheden bag sjællandske Kolon Skabssystemer i foråret 2013 overtog Total Inventar i Silkeborg.

Virksomheden er netop nu i gang med at levere sin hidtil største jyske ordre på inventar til faglokaler og køkkener i det nye VIA University College Aarhus City, som skal stå færdigt senere i 2015. Hertil kommer en ny stor ordre til VUC i Aarhus samt mindre projekter til fem jyske skoler.

Ifølge salgsdirektør Anders M. Jensen udvikler virksomheden sig som forventet, og han forudser i lighed med sidste år et resultat i nærheden af fire millioner kroner før skat, når regnskabsåret afsluttes ved udgangen af juni måned.

Mere effektiv produktion
På fabrikken i Osted mellem Ringsted og Roskilde gennemførte FJ Trading sidste år en tilbygning til produktionen, og som en konsekvens af den positive udvikling foretager virksomheden nu en opgradering af maskinparken:

- Vi har valgt at investere i en ny CNC-fræser og en finérpresser. Disse investeringer vil gøre os i stand til at få mere igennem produktionen på kortere tid, siger salgsdirektør Anders M. Jensen.

Virksomheden beskæftiger i dag 30 medarbejdere og producerer selv alle sine skabe, låger, garderober og bordplader, der leveres til skoler og institutioner landet over.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082