23948sdkhjf

Kompan køber australsk konkurrent

Den danske producent af legeredskaber Kompans opkøb af sin største australske konkurrent Megatoy bliver i dag en realitet – og flere opkøb er tilsyneladende på vej i 2008.
Som et led i kapitalfonden Nordic Capitals vækststrategi, underskriver legeredskabsproducenten Kompan i dag aftalen om at købe sin største australske konkurrent Megatoy. Og flere opkøb er på vej. Det skriver dagbladet Børsen.

- Der kommer flere opkøb fremover. Vi fokuserer på Europa. Men skulle der vise sig en rigtig god en i USA, så er vi også klar. I Europa føler vi, at vi kan købe med rimelig grund under fødderne, fordi vi har et godt netværk og mange gode ledere. Det er klart, at hvis vi køber så langt væk som USA, er risikoprofilen større, og vi skal være mere omhyggelige, siger adm. direktør Carl Henrik Jeppesen.

Kompan var i forvejen den største på det australske marked, men med købet af den nærmeste konkurrent, slår koncernen sin position fast med syv tommer søm.

Kompan omsætter årligt for 100 mio. kr. på det australske marked og har en markedsandel på 25%. I Europa sidder Kompan på 10-12% af markedet for legeredskaber og i USA ligger den andel på 4-5%, hvilket man selvfølgelig håber vokser i de kommende år.

Kapitalfonden Nordic Capital, der overtog Kompan i 2005, har siden overtagelsen opkøbt svenske Slottsbro, norske Lek & Sikkerhet og tyske Corocord.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078