23948sdkhjf

Jysk kan klare sig uden Lars Larsen

Når Lars Larsen engang slipper tøjlerne kan Jysk sagtens klare sig – også selvom sønnen og arvtager Jacob Brunsborg er af en helt anden støbning end faderen.
Det har i årevis været afgjort, at det er sønnen Jacob Brunsborg, der skal føre Jysk-koncernen videre, når Lars Larsen abdicerer. Og selv om sønnen er af en helt anden støbning end den udadvendte, bramfri Lars Larsen, så kan Jysk sagtens fungere under en ny type direktør, skriver BT.

Søn og arvtager til hele den Jyske herlighed, Jakob Brunsborg, er langt mere tilbageholdende end sin far og har aldrig næret noget ønske om at være en markant mediepersonlighed. Men han har dog måttet sande, at med titlen som direktør for Jysk følger der et vist ansvar.

Det fik han at føle for et år siden, da han bekendtgjorde, at han ikke længere ville være ansat i selve driftsorganisationen i Jysk, men i stedet hellige sig bestyrelsesarbejdet. Siden har Jakob Brunsborg erkendt, at han, af hensyn til firmaet, er nødt til at stikke hovedet frem en gang i mellem. Men han holder dog fast i, at han aldrig bliver en ny Lars Larsen, der hilser danskerne fra tv-skærmen. Og det skal han heller ikke lyder det fra farmand, Lars Larsen:

- Jysk skal kunne klare sig uden en ny Lars Larsen, og det hele er kørt i stilling til, at det kan Jysk sagtens. Selvfølgelig er der stor forskel på Jacob og mig, men han er også en bundsolid købmand, der kan se, at det, jeg har gået og bygget op gennem de sidste 35 år, ikke har været så ringe endda. Han har ikke intentioner om at lave om på en masse, når engang han skal tage styrepinden. Tværtimod vil han prøve at udbygge mine intentioner om, at Jysk skal videre ud i verden, fortæller Lars Larsen til BT.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125