23948sdkhjf

Optimismen vokser blandt SMV’erne

Mere eksport, flere ordrer, flere job. Ny konjunkturanalyse fra Håndværksrådet viser, at danske SMV’ere tror mere og mere på en lys fremtid.
Hovedpointer fra undersøgelsen
• Håndværksrådets Konjunkturbarometer er steget fra 13 pct. til 22 pct.

• Danmarks økonomiske situation vurderes til at være bedre end for et år siden. Det mener en overvægt på 33 pct. af virksomhederne

• Håndværksrådets sæsonkorrigerede Ordretillid er målt til nettotal 12. Dette er 2 nettotal højere end i sidste kvartal.

• Vurderingen af medarbejdersituationen er vendt, og med et nettotal på 7 forventer flere virksomheder at ansætte end at afskedige medarbejdere i de kommende 3 måneder.

• Håndværksrådets Eksporttillid er steget fra nettotal 8 til nettotal 14.
SMV’ernes forventninger til årets resultat bliver stadigt mere positivt. Samtidig forventer flere små og mellemstore virksomheder at skulle ansætte nye medarbejdere inden for de kommende tre måneder.

Det fremgår det af Håndværksrådets nyeste konjunkturundersøgelse fra første kvartal af 2015. Undersøgelsen bygger på svar fra 791 medlemsvirksomheder.

- Virksomhedernes svar er det endelige bevis på, at tidligere kvartalers spirende optimisme nu har bidt sig fast. Samtidig er det positivt, at virksomhederne også har genvundet troen på Danmarks økonomi som helhed. Det er især vigtigt for den langsigtede investeringslyst, siger cheføkonom Jacob Thiel, der har udarbejdet konjunkturundersøgelsen.

Mere eksport, flere ordrer, flere job
Konjunkturbarometeret består af fire spørgsmål om henholdsvis virksomhedernes og Danmarks økonomi samt forventningerne til årets resultat og endelig investeringslysten. Specielt vurderingen af Danmarks samlede økonomi har taget et hop.

Håndværksrådet måler på en række faktorer, herunder SMV’ernes forventning til udviklingen inden for eksport. Her har virksomhederne taget et markant skridt i den rigtige retning, så eksporttilliden er steget væsentligt. Det gælder også for både SMV’ernes ordretillid og beskæftigelsestillid.

Se Håndværksrådets konjunkturundersøgelse for første kvartal af 2015
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064