23948sdkhjf

Actonas fremtid ligger i Vestjylland

Overvejelserne om at udbygge lagre i Europa er for længst skrinlagte, og virksomheden ser frem til den kommende motorvej.
Torben Skov Villadsen overtog i fjor jobbet som administrerende direktør i Actona, da grundlægger Orla Dahl Jepsen afgik ved døden efter længere tids sygdom.

I et interview med Dagbladet-Holstebro-Struer fastslår han, at den vestjyske milliardvirksomhed har dybe rødder i Tvis, hvor man agter at blive boende.

- Der skal ikke herske tvivl om, at Tvis og Actona er forbundne. For år tilbage var der overvejelser om at udbygge lagre på andre markeder i Europa. Disse tanker er skrinlagte - måske skal vi endog have flere ansatte her, siger Torben Skov Villadsen til avisen.

I interviewet giver han endvidere udtryk for, at Actona har store forventninger til den kommende motorvej, der åbner i 2018. Det vil dels forbedre logistikken for de omkring 200 ansatte og de mange læs møbler, der leveres til og fra Actona. Samtidig vil det stille virksomheden stærkere i billedet, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere.

Torben Skov Villadsen har arbejdet i Actona siden 1996, og fra 2002 som kommerciel direktør i virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093