23948sdkhjf

Nyt HTH-koncept finpudses i Herning

Køkkenkoncernens nye butik i Herning skal være forbillede for alle fremtidige HTH-butikker.
HTH Køkkenforum og Gør det selv HTH flytter under samme tag i Herning, når man til maj indtager butiklokalerne på Silkeborgvej 84. Det skriver skriver Herning Folkeblad.

Med butikken har HTH fået finpudset sit spritnye butikskoncept, der allerede, i en noget mindre tilrettet udgave, bruges i en butik i Aarhus.

- Det her er den første butik, hvor der kommer fuld skrald på vores nye butikskoncept. Det bliver en helt anderledes køkkenbutik, fortæller filialchef Hans Eg.

Butikken på Silkeborgvej skal således fungere som flagskib og forbillede for alle fremtidige HTH-butikker.

Konceptet, der er udviklet fra central hold i HTH af marketingsfolk og arkitekter, har fokus på oplevelser og innovation. Der er blandt andet installeret et fuldt funktionsdygtigt køkken, hvor kokke vil lave mad og servere ved særlige arrangementer; ipads, hvor kunderne kan lege med indretningen af det fremtidige køkken ved hjælp af en stor touchskærm og så er lokalet indrettet helt uden lukkede rum, så man får mulighed for at kigge gennem et køkkenmiljø til det næste.

Butikken slår dørene op i weekenden efter Kristi Himmelfartsdag i det såkaldte køkkendistrikt i Herning med Svane Køkkenet, Designa, Kvik og Vordingborg Køkkenet som nærmeste naboer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094