23948sdkhjf

BV Trappen udvider medarbejderstaben

Ordrebeholdningen er større end nogensinde, og det skaber nye arbejdspladser.
Der er travlt på BV Trappens fabrik i Thy. Så travlt, at fire nye medarbejdere er ansat på fabrikken i marts, og snart starter udvides staben med endnu en medarbejder i en nyoprettet stilling.

- Vores ordrebeholdning har aldrig været større, og helt usædvanligt har vi kunnet køre fuldt to-holdsskift hele vinteren – og vi øger stadig vores produktionsniveau, siger BV Trappens produktionsdirektør, Bjarne Vangsgård, der grundlagde virksomheden tilbage i 1988.

De fire nye medarbejdere fordeler sig med to i produktionen, en på tegnestuen samt en i montagen, og snart begynder Marianne Nyby i en nyoprettet stilling som logistik- og projektkoordinator.

Også salgsteamet er udvidet, idet Svend Nielsen er ansat som ny sælger i Jylland og på Fyn. Han er uddannet tømrer med en byggeteknisk videreuddannelse, og han har en solid trappeerfaring fra både Timberman og Trappefabrikken.

Specialdesignede trapper til Ørestaden
BV Trappen har for nyligt afsluttet et større projekt tæt ved Amager Fælled i København, hvor i alt 172 skræddersyede halvsvingstrapper er leveret til boligprojektet ”Radiorækkerne” med 86 rækkehuse i tre plan.

- Det har været et specielt og spændende projekt at være med i, fordi vi har skullet skabe unikke trapper, som er tilpasset i bredden for ikke at tage for meget plads, fortæller salgsdirektør Morten K. Madsen.

Udover de 172 halvsvingstrapper, der er tre meter lange og drejer inden for en bredde på 795 mm, leverede virksomheden også 60 byggepladstrapper, der blev flyttet rundt undervejs i byggeprocessen.

- Vi har været med gennem hele byggeprocessen – fra planlægningen, undervejs, hvor vi har foretaget kontrolmålinger af hvert eneste trappehul, til den efterfølgende service, fortæller Morten K. Madsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079