23948sdkhjf

Nyt samarbejde i vinduesbranchen

Fakro Danmark indgår forhandleraftale med Inwido-selskaberne JNA og Sparvinduer.
En samarbejdsaftale mellem Fakro Danmark og Sparvinduer/JNA Vinduer og Døre betyder, at de to Inwido-ejede selskaber fremover skal varetage salget af Fakros Skylite-brand i Danmark.

Sparvinduer indtager i forvejen en stærk position inden for onlinesalg af vinduer og døre til den private forbruger. Ifølge Fakros danske direktør, Jon Tougaard, gør det virksomheden til en oplagt samarbejdspartner for Fakro, som netop ønsker at positionere Skylite-sortimentet i det private segment.

- Sparvinduer og JNA har en platform, der er gearet til at føre et stort lager, og samtidig vil ovenlysvinduer indgå i naturlig forlængelse af det eksisterende sortiment inden for vinduer og døre, siger Jon Tougaard.

Han peger på, at Sparvinduer/JNA opfylder alle Fakros krav til en forhandler af Skylite; lav kompleksitet, et begrænset produktprogram, et stort lager til omgående levering og egen serviceorganisation.

Fakro etablerede sit danske datterselskab i foråret 2013, og introduktionen af Skylite sker for at tilbyde en billigere produktserie som alternativ til det eksisterende Fakro-brand. Der vil blive markedsført to typer ovenlysvinduer i hvid akryllak; vippe og tophængt med tilhørende indbygningsprodukter og gardiner.

Salget af Skylite vil udelukkende blive varetaget af JNA og Sparvinduer, da Fakro Danmark selv ønsker at koncentrere sig om Fakro-serien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08