Ikea på vej med regnskabsrekord
Hos den svenske møbelkoncern Ikea går det bedre end nogen sinde. I det seneste regnskabsår kan koncernen gå hen og sætte regnskabsrekord med et overskud på 30 mia. sek.
Ikea plejer normalt at holde regnskabskortene tæt til kroppen og offentliggør som oftest kun salgstallene. Ikea vil heller ikke kommentere på tallene, men bekæfter at udviklingen er positiv.
- Vi er tilfredse med udviklingen. Men hos Ikea er vi forsigtige med superlativerne og stiller os aldrig helt tilfredse. Vi forsøger konstant at blive bedre, siger Marianne Barner, informationschef hos Ikea, til Dagens Industri.
Sidste år kunne Ikea fremvise et resultat på 27 mia sek.