23948sdkhjf

Vordingborg Køkkenet fortsætter fremgangen

Bundlinjen er forbedret med næsten 15 procent i 2014. Nyt domicil og nye butikker skal være med til at sikre fortsat fremgang.
Vordingborg Køkkenet har netop offentliggjort sit 2014-regnskab, der viser et resultat på 30,8 mio. kr. før stat ud af en omsætning på knap 338 mio. kr.

Sammenlignet med 2013 er omsætningen steget med godt 10 mio. kr., mens resultatet er forbedret med knap 4 mio. kr.

- At vi er i stand til at hæve vores bruttoavance med 1,1 procent point, og vores bundlinje med 14,9 procent, ser jeg som et skulderklap til de ting vi går og knokler med i hverdagen, siger en tilfreds direktør Hjalmar Hansen.

Nyt domicil og nye butikker
Vordingborg Køkkenet har samlet set øget omsætningen med over 30 procent i løbet af de sidste to år – og det vel at mærke uden at åbne nye butikker.

Det gør virksomheden til gengæld i år, hvor en af landets største køkkenbutikker på 2.000 kvadratmeter i Glostrup og en 600 kvadratmeter stor butik i Aarhus Syd vil udvide kæden til i alt 27 butikker.

- At vi på to år er vokset med mere end 30 procent vil jeg gerne have lov til at dedikere til alle Vordingborg Køkkenets dygtige og engagerede medarbejdere. Det er alene deres fortjeneste, siger salgs ‐og marketingchef Mads Skjoldby.

Vordingborg Køkkenet tog i sidste måned det første spadestik til et nyt domicil, der opføres i to plan bag ved det nuværende hovedkontor på Langøvej i Vordingborg. Det 1.815 kvadratmeter store byggeri skal efter planen stå færdigt i uge 44 for at imødekomme et akut behov for mere plads.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079