23948sdkhjf

Efterlysning: En international standard for CSR

Møbelgiganten Ikea skriger efter en international standard på CSR-området. Det vil sige en leverandørstyring, der dækker områderne: De sociale forhold, miljøområdet og etiske arbejdsforhold.
Ikea efterlyser en international standard på CSR-området. CSR dækker områderne: de sociale forhold, miljøområdet og etiske arbejdsforhold.

Allerede tilbage i 1990’erne udviklede koncernen et adfærdskodeks med 90 målekriterier for ansvarlig leverandørstyring, da der ikke fandtes nogen international standard. Kodekset hedder IWAY. Det er nemlig ikke nogen helt lille opgave at kontrollere 1350 leverandører i 50 lande verden over. Derfor står den internationale standard øverst på listen.

- Det er et uoverskueligt stort arbejde, og på mange områder er det egentligt ikke vores rolle, siger Thomas Bergmark fra Ikea.

Udover ønsket om industristandarden opfordrer Ikea de enkelte landes regeringer og frivillige organisationer til at nedfælde minimumskrav for blandt andet arbejdsforhold og lønforhold.

Ifølge Thomas Bergmark beskæftiger over 500 personer sig med CSR i Ikea, hvoraf de 100 er auditører ansat til at håndhæve IWAYkodekset, der står for The IKEA Way on Purchasing Home Furnishing Products.

Kilde: Dagbladet Børsen

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094