Med FSC-vinder i Canada: Næste stop er Haida Gwaii (#5)
Wood Supply følger vinderen af FSC Design Award, som er taget til Canada for at fremstille en prototype af vinderdesignet.
Haida Gwaii
Det tidligere Queen Charlotte, nu Haida Gwaii, som betyder folkets ø, består egentlig af omkring 450 små øer, som ligger 80 km fra kysten i Britisk Columbia. Her er omkring 5.000 indbyggere, hvoraf ca. halvdelen er oprindelige haidafolk. Her er bjerge med sne på toppen, brede, øde strande med lunt vand, tempereret regnskov og et fantastisk dyreliv.
På rejse med en prisvinder
Sigrid Juel Jensen vandt i november FSC Design Award 2014 med ophængningsstativet "Skrue", som trækker spor tilbage til den gamle drejetaburet og høvlebænk.Hun er nu taget afsted på vinderrejse til Canada for at opleve arbejdet med FSC og bæredygtig skovdrift helt tæt på. Følg Sigrids rejse her på Wood Supply.
På vej langs kysten ser vi et område, hvor vandet er ekstra lyseblåt. Ovenover svæver hvidhovedede havørne. Her kommer sild ind for at gyde i vandkanten. De store mængder fisk tiltrækker ørnene fra luften, og i vandet ligger søløver og får sig et godt måltid.
- Det er jo så storslået det her. Før har vi været glade, hvis vi så en enkelt ørn på afstand, og her er de i så store mængder og kombineret med søløverne, så er det jo et helt vildt naturscenarie, siger Sigrid.
På turen videre ned langs kysten passerer vi flere søløver og får set de flotte skovklædte bjerge fra søsiden.
Totempæle og klaner
Efter et par timer på vandet svinger vi ind i en bugt. Her er stenstrand med drivtømmer, og skove og klipper rejser sig bagved. Området K’uuna Llnagaay (også kaldet Skedans) er kendt som et af de store områder for Haidakultur. Man kan kun komme hertil med båd og her har en af de større haidaklaner haft deres liv i mere end 11.000 år, ind til europæerne kom i 1800-tallet.
Konflikter og særligt en stor skoldkoppeepidemi i 1962 udryddede næsten haidafolket, som enten uddøde eller forlod deres byer og rykkede sammen i fælles områder. Det samme gælder dette område, som blev forladt i 1880’erne.
I dag står rester af langhuse og totempæle tilbage som vidne om en blomstrende overskudskultur, hvor der var mad nok og tid til at skabe kunst. Men også en kultur, hvor man gerne tog på plyndringstogt, og hvor man var hovedjægere. Totempælene stod foran hvert hus og viste via deres dyreudskæringer klantilhørsforhold. Med på turen er haidaen Jags, som selv er oldebarn af en af de sidste overlevere fra landsbyen. Han fortæller levende om, hvordan han selv sejlede til øen som barn, den gang totempælene stod med fine udskæringer og hvor man kunne finde hemmelige skatte og begravelseskister i klippehulerne på øen. Haidaerne begravede traditionelt deres døde i kister over jorden, f.eks. i klippehuler, og deres klanledere i toppen af totempæle.
I dag står flere totempæle stadig her, men mange er blevet røvet gennem tiden - også dem med klanledere begravet i. Jags fortæller, hvordan man tog dem med til alverdens museer for at undersøge dem. I dag arbejder man hårdt på at få resterne af forfædrene hjem til Haida Gwaii, og indtil nu er 450 blevet givet tilbage fra museer og samlere over hele verden.
- Det var svært at forstå, hvor lang tid siden, tingene her er foregået. Man tænker, at de på mange måder har ligheder med vikingernes levestil, med plyndringstoger og kultur. Men det er særligt uhyggeligt, hvordan den hvide mands sygdom kan bringe hele folkeslag til næsten udslettelse og kan skabe den slags ubalance i naturen, siger Sigrid.
Vi griller lokalt fanget laks, nyder udsigten og hører flere historier fra livet som haida.
Pukkelhval i sigte
Solen står lavere og vi pakker sammen og sejler ud igen for at se, om vi kan spotte hvaler. I baggrunden er blå bjerge i mange nuancer.
- Farveskalaen her er simpelthen så fin. De her blå toner fra bjergene, som skifter fra helt mørkeblå til helt, helt lys, siger Sigrid.
Og pludselig er den der – en stor vandsky står op af vandet. En pukkelhval har meldt sin ankomst og så er den væk igen. Vi prøver at sejle i den retning, som den svømmede. Igen dukker den op, og denne gang viser den os sin hale på vej ned. Vi følger den et stykke tid, inden vi sejler hjemover.
- Alt ser så storslået og overvældende ud her. Det kan næsten være svært at nå at tage det ind, siger Sigrid.
I morgen skal vi se nærmere på regnskovene her på Haida Gwaii og lære mere om FSC's rolle i tømmerindustrien og om tømmerindustriens forhold til Haidafolket.
Artiklen er en del af temaet FSC Design Award 2015.
