350 m3 træ skyllet i land ved Hornbæk
Badestranden i Hornbæk er i øjeblikket dækket af træ. 350 m3 brædder er nemlig skyllet i land. Alt tyder på, at det er et caribisk fartøj, der har tabt den dyrebare last.
De første hornbækkere er gået i gang med at samle ind til hjemmebrug. Derfor haster det med at finde ejerne af træet. Også på den svenske side af Øresund fra Kullen til Högnanäs er kysten dækket af træ.
- Jeg vil tro, der ligger brædder nok ude på stranden til at bygge tre nye havnekontorer, fortæller Bent Larsen, der assisterer havnefogeden i Hornbæk, til Helsingør Dagblad.
Kilde: P4